Der var højt humør til aften, da det blev offentliggjort, at Rotary Frederiksborggruppen har udråbt Mastodonterne som modtager af årets initiativpris 2018:
“Mastodonterne med Steen Lünell i spidsen, kan i 2018 fejre 30 års jubilæum, og har igennem årene produceret og opført en perlerække af forestillinger for både børn og voksne. Igennem alle årene har det frivillige initiativ være det bærende for både bestyrelsen, skuespillerne og alle øvrige aktive, og det har været helt afgørende for at levere teater af højeste kvalitet.”
Vi er meget stolte og siger mange tak for den ekstra 30 års fødselsdagsgave.