Kom til audition på Mastodonternes opsætning af Rodgers og Hammersteins ”Askepot” i 2018

Klik her for at tilmelde dig!

Tilmelding

Mastodonterne søger skuespillere, sangere og dansere til musicalen Askepot. Forestillingen blev sat op på Broadway i 2013 og nu er det Danmarks tur til at opleve dette fortryllende eventyr. Det er det gamle ”Sound of Music” makkerpar Richard Rodgers og Oscar Hammerstein som har skrevet musikken og forestillingen er siden blevet istandsat og har fået et up-to-date touch.

Roller

Vi søger skuespillere og sangere i alle roller. Her er en oversigt over de største roller, men vi søger også folk i de mange mindre roller. Aldersangivelsen er vejledende, men man skal som minimum være fyldt 16 år ved audition.

Askepot

Yndig ung pige som tyranniseres af sine onde stedsøstre og endnu ondere stedmoder. Hun er dog stærk i troen på, at alt en dag bliver godt. En anelse naiv, men absolut vores allesammens heltinde i forestillingen. Askepot er sopran og sikker i både sang og skuespil. Aldersmæssigt ligger hun fra 16 til 26 år.

Sang: ”I mit eget lille hjørne”

Christopher

Prins og ufatteligt charmerende. Han er en ung mand som ikke finder sig i at hans forældre vil bestemme hvem han skal gifte sig med. Dog går han med til at der afholdes bal på den betingelse at hvis der ikke er nogen som falder i hans interesse, må han selv finde en. Han skal spilles af en rutineret herre som både har styr på teater og sang. Han er tenor eller lys baryton i alderen 18 til 28 år.

Sang: ”Fra det øjeblik jeg så dig”

Fegudmoder

Askepots gudmor som kan trylle og lærer Askepot at det umulige sagtens kan ske. Hun er både skarp og skrap. Selvom hun er en anelse oppe i årene er hun på ingen måde gået bagud af dansen. Hun er vittig og sarkastisk på en varm måde. Fegudmoderen er mezzosopran og kan spilles af en kvinde i alderen 30-60 år

Sang: ”Umulighed”

Stedmoderen

Ond i krop og sjæl. Hun er både snobbet og smålig med utrolige ambitioner og forventninger til sine håbløse døtre. Rollen er ikke specielt anstrengende sangligt, men det kræves at hun kan spille skuespil rigtig godt. Hun skal spilles af en kvinde i alderen 30-50

Sang: valgfri (vælg enten en af solistsangene, eller medbring selv en sang du gerne vil synge – husk noder til akkompagnement)

Joy og Grace

Onde stedsøstre, som både er kiksede og brovtende. Her er der tale om to piger som ikke er bange for at spille grimme og ufatteligt usexede. De har begge arvet de værste egenskaber fra deres mor og dertil selv tilføjet grådighed og misundelse. Begge piger er mezzosopraner i alderen 18-28 år.

Sang: ”Stedsøstrenes klagesang”

Øvrige roller

Vi søger både mænd og kvinder til større/mindre solistroller og ensemble:
Lionel, Prinsens kammertjener/rådgiver. Han har et pudsigt og sarkastisk sind. Han skal spilles af en mand i alderen 20-35 år.
Kongen og Dronningen, Prinsens far og mor – i alderen 45-60 år. Roller med både skuespil og sang.
Der er mange flere øvrige roller med både soloindstik , dans og teater. Her søger vi fortrinsvis folk der er fyldt 18 år.

Sang: valgfri (vælg enten en af solistsangene, eller medbring selv en sang du gerne vil synge – husk noder til akkompagnement)

Audition:
Afholdes i Hillerød den 13. – 14. januar 2018.
Afholdes i Tivoli den 20. – 21. januar 2018
1. runde er en udelukkende en sang-audition
2. runde (hvis man går videre fra 1. runde) er en workshop som også indeholder teater- og danseprøve
Workshoppen afholdes lørdag den 27. og søndag 28. januar.

Tilmelding:
Tryk på TILMELD DIG her nedenfor, og udfyld skemaet. Du vil efterfølgende modtage en mail med audition-materiale, mødetid og sted.

Tilmelding