Mastodonterne inviterer på royal jul. 

Til december kan du få et glædeligt gensyn med dine yndlingsnisser fra ’Jul på Slottet’. 

DR’s kendte og elskede julekalender får helt nyt liv til december, når Mastodonterne inviterer til ’Jul På Slottet’ i FrederiksborgCentret Hillerød. Glæd dig til et gensyn med alle dine yndlingsnisser, og de skøre royale karakterer fra det kongelige hof.

den står på vaskeægte julestemning i FrederiksborgCentret for hele familien. 

Julen skal reddes!

I et kongerige langt, langt borte, er der ikke megen julestemning i december. Riget ligger i krig med nabolandet, Montania, og er blevet pålagt en vældig stor krigsskadeerstatning – kongens vægt i guld, som skal betales inden juleaften, ellers må prinsessen gifte sig med prinsen af Montania. Da prinsessen nægter at gifte sig, og kongen nægter at gå på slankekur, bliver julen afskaffet helt.

Det synes slottets nisser er for galt, for de havde glædet sig mægtig meget til december og især til juleaften og gaver. De beslutter sig for at hjælpe Miamaja og sprede julestemning på slottet, og mon ikke der bliver plads til et par nissedrillerier også?

Risengrød i lange baner 

Inden man skal i teatret og nyde den dejlige forestilling, kan man komme op i den hyggelige nisserestaurant, hvor vaskeægte nisser serverer risengrød og fortæller julehistorier. 

Den hyggelige nisserestaurant er selvfølgelig flot pyntet op til jul – og vi har både smørklat og kanel til at gøre risengrød sprød og lækker lige som både mennesker og nisser bedst kan lidt den. 

Sang, musik og julekalender

Glæd jer til at opleve alle de kendte sange fra den elskede DR-julekalender: ”Det’ sørme, Det’ sandt, December!”, ”Nisse-Hopsa” og ”Drillesangen”, som alle er med til at skabe liv og godt humør i Mastodonternes forestilling ”Jul på Slottet”.

Hele familien kan glæde sig til at komme i vaskeægte julestemning med denne pragtforestilling for hele familien. 

Mastodonterne glæder sig til at invitere til jul på slottet, med både sang, dans og julestemning fra d. 28. november – 8. december 2019.

Forestillingen opføres i FrederiksborgCentret Hillerød

28. november – 8. december

Køb Billet