FAQ:
Aftenen step for step: aftenen begynder kl. 17.30, hvor dørene til salen åbnes. Klokken 18 bliver forretten serveret. Når hovedretten er spist og der er taget af bordet, begynder første akt af Mastodonternes show. I pausen mellem 1. og 2. akt, bliver desserten serveret. Aftenen slutter omkring kl. 22.30
Pladser:
Som du kan se på dine billetter, er dine pladser unummerede – men bare rolig, du er garanteret at sidde sammen med det selskab du har booket med. Når du ankommer på dagen for showet, vil du blive vist til din plads af vores søde og dygtige personale. Hvis nu du gerne vil sidde sammen med nogle personer, som ikke har booket billet samtidig med dig, må du gerne gøre Mastodonterne opmærksom herpå på mail: billet@mastodont.dk. Vi modtager ikke specielle ønsker til placering i salen men som udgangspunkt gælder, at jo tidligere man har købt billetten jo tættere sidder man på scenen.
Menu:
Menuen består af tre retter. Forret: Lakse Carpaccio med ruccolasalat, grana, oliven urteolie samt koldhævet brød. Hovedret: Ungkvægfilet serveret med danske asparges, sæsonens grønt, kartoffelroulade og kalveglace. Dessert: Mandelkage med syltede rabarber og jordbær, creme anglaise samt rosmarin is.
Spørgsmål til menuen, herunder allergi etc. Kontakt Køkkenchef Rene Hansen
Dir: 4820 9139 – Mob: 3063 7103 rha@frederiksborgcentret.dk
Drikkevarer:
Der er ikke inkluderet drikkevarer i prisen, men disse kan købes i FrederiksborgCentret ved ankomsten.