Har du nogensinde undret dig over, hvad eventyrprinsesserne selv synes om deres lykkelige slutninger? Og hvordan ville de egentlig genfortælle deres egen historier væk fra det store lærred? Det giver Mastodonterne svaret på i årets musicalkomedie: ’Disenchanted’. 

Under diademets overflade 

… finder du en flok prinsesser med en masse attitude, som er klar til at fortælle deres eventyr på en helt ny måde! Den dynamiske trio Snehvide, Askepot og Tornerose sætter scenen i den xxx musical om eventyrprinsessernes ”lykkelige” slutninger. I ørehængere som ’én gang til der var engang’, ’jeg drømmer om mad’ og ’kæmpe barm’ tager prinsesserne publikum med på årets ærligste og sjoveste eventyr.

Fortryllende historier
Med hud så hvid som sne, og læber så røde som blod leder Snehvide en flok af de allermest kendte prinsesser igennem aftenens forestilling. Glæd dig til at opleve Belle, den lille havfrue, Hua Mulan, Pochahontas, Rapunzel og mange flere, når de (gen)fortæller deres særlige eventyr med både sang og humor. Med flerstemmige harmonier tager eventyrprinsesserne dig med på et (u)fortryllende eventyr fyldt med drama, brok og sandheder. Snehvide er på barrikaderne, Askepot er lidt flyvsk, Tornerose lider af narkolepsi og alt er vendt på hovedet, så hverken Disney eller brødrene Grimm vil kunne genkende deres prinsesser igen.